Sygedagpengerefusion giver din virksomhed mulighed for at få penge tilbage, når en medarbejder er sygemeldt i en længere periode. Mange arbejdsgivere går glip af tusindvis af kroner hvert år, fordi de ikke kender reglerne for arbejdsgiverperiode, ansøgningsfrister og dokumentationskrav. I denne artikel får du et komplet overblik over, hvor meget du kan få refunderet, hvordan du søger via NemRefusion, og hvilke faldgruber du skal undgå for at sikre, at pengene rent faktisk lander på din konto.
- Du kan søge sygedagpengerefusion, når en medarbejders sygdom varer længere end arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage
- Refusionen udbetales med den sats, der svarer til sygedagpengesatsen, ikke nødvendigvis medarbejderens fulde løn
- Ansøgning sker digitalt via NemRefusion, og der er en frist på 3 måneder fra første fraværsdag
- Manglende dokumentation og for sene ansøgninger er de hyppigste årsager til, at virksomheder mister retten til refusion
Hvad er sygedagpengerefusion, og hvem kan søge?
Sygedagpengerefusion er en ordning, hvor din virksomhed som arbejdsgiver kan få refunderet en del af de lønudgifter, du har haft til en medarbejder under sygdom. Ordningen er reguleret af sygedagpengeloven og administreres af kommunerne i samarbejde med det digitale system NemRefusion.
Når en medarbejder bliver syg og modtager løn under sygdom, har din virksomhed som udgangspunkt ret til at få sygedagpenge refunderet fra kommunen, når den såkaldte arbejdsgiverperiode er overstået. Det gælder, uanset om medarbejderen er fastansat, deltidsansat eller har en tidsbegrænset kontrakt, så længe medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet.
Hvem har ret til refusion?
Som arbejdsgiver har du ret til refusion, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Medarbejderen har været ansat i mindst 8 uger forud for sygemeldingen
- Medarbejderen har arbejdet mindst 74 timer i denne periode
- Du har betalt løn under sygdommen, eller medarbejderen modtager sygedagpenge direkte fra kommunen
- Sygefraværet er korrekt anmeldt inden for fristerne
Hvis medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet, kan vedkommende i stedet være berettiget til sygedagpenge fra kommunen direkte, uden at det går gennem din virksomhed som arbejdsgiverrefusion.
Hvilke typer sygdom er omfattet?
Ordningen dækker både fysisk og psykisk sygdom, der gør medarbejderen uarbejdsdygtig. Det er vigtigt at understrege, at det altid er en læge, der vurderer uarbejdsdygtighed i tvivlstilfælde. Som arbejdsgiver skal du ikke selv forsøge at vurdere, om en sygemelding er reel, men du kan bede om en mulighedserklæring eller friattest, hvis du har brug for dokumentation i et længerevarende sygdomsforløb.
Hvor meget kan du få i refusion som arbejdsgiver?
Det beløb, du kan få refunderet, er ikke nødvendigvis det samme som den løn, du har udbetalt til medarbejderen. Refusionen beregnes ud fra sygedagpengesatsen, som fastsættes af Folketinget og reguleres årligt.
I praksis betyder det, at hvis din medarbejder har en højere løn end det, der modsvarer den maksimale sygedagpengesats, får du kun refunderet op til loftet, selvom du har udbetalt fuld løn. Differencen er en udgift, din virksomhed selv bærer.
Sådan beregnes refusionen
Refusionsbeløbet beregnes ud fra medarbejderens løntimer og den gældende sygedagpengesats pr. time. Satsen justeres løbende, så det er altid en god idé at tjekke den aktuelle sats hos Borger.dk, inden du laver dine beregninger.
Som tommelfingerregel gælder:
- Du kan maksimalt få refunderet et beløb svarende til den fulde sygedagpengesats ganget med antal arbejdstimer i sygeperioden
- Hvis medarbejderens løn er lavere end sygedagpengesatsen, kan refusionen aldrig overstige den faktisk udbetalte løn
- Refusionen beregnes fra dag til dag efter arbejdsgiverperiodens udløb
Eksempel på beregning
Forestil dig, at en medarbejder er sygemeldt i 6 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb, og virksomheden har udbetalt fuld løn i hele perioden. Hvis medarbejderens løn svarer til eller er højere end den maksimale sygedagpengesats, får virksomheden refunderet beløbet svarende til den fulde sats for samtlige arbejdsdage i perioden. Er lønnen lavere, matcher refusionen den faktiske lønudgift.
Det er værd at bemærke, at refusionsbeløbet kan have betydning for din virksomheds likviditetsplanlægning, særligt hvis du har flere medarbejdere med længerevarende sygefravær samtidig. Du kan læse mere om, hvordan du sikrer tilstrækkelig likviditet som selvstændig i artiklen Hvor meget skal du have i likviditet som selvstændig, og hvornår er det for meget?
Sådan søger du refusion via NemRefusion
NemRefusion er det digitale system, hvor arbejdsgivere og selvstændige skal anmelde sygefravær og søge om refusion. Systemet drives i samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, og det er obligatorisk at bruge for virksomheder.
Trin for trin: Sådan anmelder du
- Log ind på NemRefusion via din virksomheds NemID eller MitID erhverv
- Vælg “Anmeld sygefravær” og indtast medarbejderens oplysninger
- Angiv første sygedag og forventet varighed, hvis kendt
- Upload eventuel relevant dokumentation, hvis kommunen anmoder om det
- Indsend ansøgningen om refusion, når arbejdsgiverperioden er udløbet
Det er vigtigt at anmelde sygefraværet så tidligt som muligt, da fristen for anmeldelse er 8 uger fra første sygedag. Overskrider du denne frist, kan du miste retten til refusion for den periode, der ligger forud for anmeldelsen.
Hvilken dokumentation skal du bruge?
Kommunen kan bede om forskellige former for dokumentation afhængigt af sygefraværets længde og karakter:
- Tro og love-erklæring ved kortere sygefravær
- Mulighedserklæring, hvis sygefraværet trækker ud, og der er behov for en dialog om mulighederne for delvis raskmelding
- Friattest fra lægen i mere komplicerede sager
- Opfølgningsplan, som kommunen udarbejder sammen med medarbejderen ved længerevarende sygdom
Hvis du er i tvivl om, hvilken dokumentation der kræves i en konkret sag, kan du kontakte den kommune, hvor medarbejderen er bosat. Du kan også finde generel vejledning hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som fastsætter de overordnede regler for sygedagpengeområdet.
Arbejdsgiverperioden: hvor længe betaler du selv?
Arbejdsgiverperioden er den periode, hvor din virksomhed selv skal betale løn under sygdom, uden at kunne få refusion fra kommunen. Denne periode er fastsat til 30 kalenderdage fra medarbejderens første sygedag.
Det betyder konkret, at hvis en medarbejder bliver syg og forbliver sygemeldt i mere end 30 dage, kan din virksomhed søge om refusion for udgifterne fra og med dag 31. De første 30 dage er altså en udgift, din virksomhed bærer alene, medmindre du har tegnet en forsikring, der dækker dette.
Undtagelser fra arbejdsgiverperioden
Der findes enkelte undtagelser, hvor arbejdsgiverperioden ikke gælder på samme måde:
- Hvis medarbejderen har en kronisk eller langvarig lidelse, der er dokumenteret via en §56-aftale, kan virksomheden få refusion fra første sygedag
- Gravide medarbejdere med graviditetsbetinget sygdom kan i visse tilfælde udløse ret til tidligere refusion
- Hvis medarbejderen bliver sygemeldt igen inden for 14 dage efter en tidligere raskmelding for samme lidelse, kan det tælle som en fortsættelse af samme sygdomsperiode
En §56-aftale er særligt relevant for virksomheder med medarbejdere, der har kendte, kroniske sygdomme med forhøjet sygefravær. Aftalen indgås mellem medarbejderen, virksomheden og kommunen, og den kan give din virksomhed en betydelig økonomisk lettelse, hvis du har medarbejdere med hyppigt, dokumenteret sygefravær.
Betydning for virksomhedens økonomi
Arbejdsgiverperioden har direkte indflydelse på din virksomheds likviditet, især hvis du driver en mindre virksomhed med få ansatte. Det kan derfor være en god idé at indregne risikoen for sygefravær i din økonomiske planlægning, på samme måde som du planlægger andre faste udgifter. Hvis du samtidig skal holde styr på andre løbende forpligtelser som acontoskat i dit ApS, kan det betale sig at have en buffer, der kan absorbere uforudsete udgifter som længerevarende sygdom blandt medarbejdere.
Typiske faldgruber der forsinker din refusion
Mange virksomheder oplever forsinkelser eller helt afviste ansøgninger om sygedagpengerefusion. Som oftest skyldes det nogle få, gentagne fejl, som er nemme at undgå, hvis du kender dem på forhånd.
For sen anmeldelse
Den absolut mest almindelige fejl er, at virksomheden anmelder sygefraværet for sent. Fristen på 8 uger fra første sygedag er ufravigelig, og overskrider du den, mister du retten til refusion for perioden forud for anmeldelsen. Det kan derfor betale sig at have faste interne procedurer for, hvornår HR eller bogholderiet skal anmelde sygefravær i NemRefusion.
Manglende eller mangelfuld dokumentation
Hvis kommunen beder om en mulighedserklæring eller friattest, og den ikke leveres rettidigt, kan sagsbehandlingen gå i stå, og refusionen bliver forsinket eller helt afvist. Sørg for, at medarbejderen er informeret om, hvilke dokumenter der skal indhentes, og at der er klar kommunikation mellem virksomhed, medarbejder og kommune gennem hele forløbet.
Forkert beregning af arbejdsgiverperioden
Nogle virksomheder forveksler arbejdsgiverperioden med en kalendermåned eller beregner den fra en forkert startdato. Arbejdsgiverperioden løber altid fra medarbejderens første fraværsdag, ikke fra den dato, hvor sygefraværet anmeldes. En forkert beregning kan betyde, at du søger refusion for tidligt eller for sent.
Manglende opdatering ved delvis raskmelding
Hvis en medarbejder bliver delvist raskmeldt og vender gradvist tilbage til arbejdet, skal dette opdateres i NemRefusion, da det påvirker refusionsbeløbet. Glemmer du at opdatere oplysningerne, risikerer du enten at få for lidt eller for meget i refusion, hvilket i sidste tilfælde kan medføre krav om tilbagebetaling.
Manglende overblik over flere samtidige sygemeldinger
Virksomheder med mange ansatte kan have svært ved at holde styr på flere samtidige sygefraværssager. Her kan det være en fordel at bruge et lønsystem, der er integreret med NemRefusion, så anmeldelser og opfølgninger sker automatisk og rettidigt. Det reducerer risikoen for menneskelige fejl markant.
Overvej også de langsigtede personalegoder
Mens du har fokus på sygedagpengerefusion, er det også værd at huske på de øvrige forpligtelser, du har som arbejdsgiver over for dine medarbejdere. Det gælder blandt andet pensionsindbetalinger, som også kræver løbende administration og overblik. Du kan læse mere om dette i artiklen Arbejdsgiverbetalt pension: Hvor meget skal du indbetale for dine medarbejdere?, hvis du vil sikre dig et samlet overblik over dine lønrelaterede forpligtelser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid kan min virksomhed få sygedagpengerefusion?
Som udgangspunkt kan din virksomhed få refusion i op til 22 uger inden for de seneste 9 måneder, medmindre der foreligger en forlængelsesgrund, som kommunen har godkendt. I sager med alvorlig eller livstruende sygdom kan perioden forlænges yderligere. Det er altid kommunen, der vurderer, om betingelserne for forlængelse er opfyldt i den konkrete sag.
Kan jeg få refusion, hvis medarbejderen er deltidsansat?
Ja, deltidsansatte medarbejdere er omfattet af samme regler som fuldtidsansatte, forudsat at beskæftigelseskravet på 8 uger og 74 timer er opfyldt. Refusionen beregnes ud fra det faktiske timetal og den gældende sygedagpengesats, så beløbet vil naturligt være lavere end for en fuldtidsansat medarbejder med samme sygdomsperiode.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at søge refusion i tide?
Hvis du overskrider fristen på 8 uger fra første sygedag, mister din virksomhed som udgangspunkt retten til refusion for perioden forud for den sene anmeldelse. Det er derfor vigtigt at have faste interne rutiner, der sikrer rettidig anmeldelse i NemRefusion, så du ikke mister penge, du ellers var berettiget til.
Skal jeg selv kontakte medarbejderens læge for dokumentation?
Nej, det er kommunen, der indhenter lægelig dokumentation som mulighedserklæringer og friattester i samarbejde med medarbejderen. Din rolle som arbejdsgiver er at anmelde sygefraværet rettidigt og bidrage til dialogen om eventuel delvis raskmelding. Har medarbejderen symptomer eller smerter, bør vedkommende altid opfordres til at kontakte egen læge.