Selskabsskat for ApS: Hvad er satsen, og hvordan beregnes den?

Selskabsskat for ApS er en af de mest centrale økonomiske forpligtelser, som ejere af et anpartsselskab skal forholde sig til hvert eneste år. Uanset om du lige har stiftet dit ApS eller har drevet virksomhed i flere år, er det afgørende at forstå, hvordan satsen fastsættes, hvordan skatten beregnes, og hvornår den skal betales, så du undgår ubehagelige overraskelser og unødvendige renter til Skattestyrelsen.

Hvad er selskabsskat for dit ApS?

Selskabsskat er den skat, som et anpartsselskab (ApS) betaler af sit overskud. Modsat personligt ejede virksomheder, hvor indehaveren beskattes direkte af virksomhedens overskud gennem den personlige indkomstskat, er et ApS en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at selskabet selv er skattesubjekt og dermed selv skal angive og betale skat af sit overskud, uafhængigt af om pengene efterfølgende udbetales til ejerne som udbytte eller forbliver i selskabet.

Denne skattemæssige adskillelse mellem selskab og ejer er en af de væsentligste grunde til, at mange iværksættere og virksomhedsejere vælger ApS-formen. Det giver nemlig mulighed for at udskyde beskatning af overskud, indtil pengene faktisk hæves ud af selskabet som løn eller udbytte. Samtidig begrænses ejerens personlige hæftelse til den indskudte kapital, hvilket adskiller sig markant fra eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed.

Selskabsskatten beregnes på baggrund af selskabets skattepligtige indkomst, som ikke nødvendigvis er identisk med det regnskabsmæssige resultat. Der findes en række skattemæssige korrektioner, fradragsregler og særregler, som gør, at den skattepligtige indkomst kan afvige fra det tal, der fremgår af årsrapporten. Det er derfor vigtigt at forstå forskellen mellem det regnskabsmæssige og det skattemæssige resultat, inden man selv forsøger at estimere sin skattebetaling.

Reglerne om selskabsskat er fastsat i selskabsskatteloven, og det er Skattestyrelsen, der administrerer opkrævningen. Som ejer af et ApS har du pligt til at indberette selskabets skattepligtige indkomst via selskabsskatteligningen, uanset om selskabet har overskud, underskud eller går i nul.

Hvor høj er selskabsskattesatsen i Danmark?

Den danske selskabsskattesats udgør 22% af den skattepligtige indkomst for alle selskaber, herunder ApS, A/S og andre selskabsformer, der er omfattet af selskabsskatteloven. Satsen har ligget stabilt på dette niveau i en årrække og er en af de faktorer, der ofte fremhæves, når udenlandske investorer og iværksættere overvejer at etablere virksomhed i Danmark.

Til sammenligning har mange af vores nabolande både højere og lavere satser, og det danske niveau placerer sig nogenlunde midt i feltet blandt EU-lande. Det er dog vigtigt at huske, at selskabsskatten kun er én del af den samlede beskatning. Når overskuddet senere udloddes som udbytte til anpartshaverne, beskattes dette igen på personligt niveau med udbytteskat, hvilket samlet set giver en betydeligt højere effektiv beskatning af det overskud, der ender hos ejeren personligt.

Gælder satsen for alle typer ApS?

Ja, satsen på 22% gælder uanset selskabets størrelse, branche eller omsætning. Der findes ingen progressive trin i selskabsbeskatningen, som man kender det fra personskatten. Det betyder, at et lille nystartet ApS med et beskedent overskud betaler samme procentsats som et stort veletableret selskab med millionomsætning.

Der findes enkelte særregler for visse brancher, eksempelvis kulbrinteindvinding og finansielle virksomheder, men for langt de fleste almindelige anpartsselskaber, uanset om de driver konsulentvirksomhed, handel, klinikdrift eller andet, gælder standardsatsen på 22%.

Har satsen ændret sig historisk?

Selskabsskatten har gennem årene været gradvist nedsat. Tilbage i 1990’erne lå satsen betydeligt højere, og den er løbende blevet sænket som led i politiske aftaler for at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt som erhvervsland. Siden 2016 har satsen ligget fast på 22%, og der har ikke været politiske signaler om markante ændringer. Det anbefales dog altid at holde sig opdateret via Skattestyrelsens hjemmeside, da skattelovgivningen kan ændres med kort varsel i forbindelse med finanslovsaftaler.

Sådan beregner du selskabsskatten trin for trin

At beregne selskabsskatten for sit ApS kræver, at man går systematisk til værks. Selvom princippet er enkelt, kan de skattemæssige korrektioner gøre processen mere kompleks, end man umiddelbart skulle tro. Her gennemgår vi beregningen trin for trin.

Trin 1: Find det regnskabsmæssige resultat

Udgangspunktet er selskabets resultat før skat, som fremgår af årsrapporten. Dette tal viser, hvor meget selskabet har tjent i løbet af regnskabsåret, efter at alle driftsomkostninger, afskrivninger og finansielle poster er trukket fra omsætningen.

Trin 2: Foretag skattemæssige korrektioner

Det regnskabsmæssige resultat skal herefter justeres til den skattepligtige indkomst. Der er en række poster, som behandles forskelligt regnskabsmæssigt og skattemæssigt. Eksempler på typiske korrektioner inkluderer:

• Ikke-fradragsberettigede udgifter, som eksempelvis visse repræsentationsomkostninger, bøder eller en del af udgifter til gaver
• Skattemæssige afskrivninger, der kan afvige fra de regnskabsmæssige afskrivninger på eksempelvis driftsmidler og bygninger
• Underskud fra tidligere år, som kan fremføres og modregnes i den skattepligtige indkomst
• Renteindtægter og renteudgifter, som kan være omfattet af særlige begrænsningsregler, hvis selskabet er stort eller har betydelig gæld

Når disse korrektioner er foretaget, ender man med selskabets skattepligtige indkomst, som er det tal, der danner grundlag for selve skatteberegningen.

Trin 3: Beregn skatten

Selve beregningen er herefter simpel: Den skattepligtige indkomst ganges med 22%. Har et ApS eksempelvis en skattepligtig indkomst på 500.000 kroner, udgør selskabsskatten 110.000 kroner. Er den skattepligtige indkomst negativ, altså et underskud, betales der naturligvis ingen skat, og underskuddet kan som udgangspunkt fremføres til modregning i fremtidige overskud.

Trin 4: Indberet og angiv korrekt

Beregningen skal indberettes digitalt til Skattestyrelsen via selskabets selvangivelse, som i dag håndteres gennem TastSelv Erhverv eller selskabets digitale postkasse. De fleste ApS’er benytter en revisor eller bogholder til at udarbejde både årsrapport og selskabsskatteberegning, da reglerne om skattemæssige korrektioner kan være komplekse, særligt hvis selskabet har aktiviteter inden for forskning, udvikling, udenlandske datterselskaber eller betydelige anlægsinvesteringer.

Hvis du er i opstartsfasen med dit selskab, og du samtidig overvejer andre større investeringer i virksomheden, for eksempel arbejdsmiljøudstyr som beskrevet i artiklen om hjertestarter til virksomheden, er det en god idé at tænke disse udgifter ind i den samlede skattemæssige planlægning, da nogle investeringer kan afskrives skattemæssigt over flere år.

Selskabsskat vs. acontoskat: Hvad er forskellen?

Mange nye ApS-ejere bliver forvirrede over begreberne selskabsskat og acontoskat, da de i praksis hænger tæt sammen, men dækker over to forskellige dele af samme skattebetaling. Forståelsen af denne forskel er afgørende for at undgå likviditetsproblemer i selskabet.

Selskabsskat er den endelige skat, som beregnes ud fra selskabets faktiske skattepligtige indkomst for et givet indkomstår, når årsrapporten og selvangivelsen er færdiggjort. Denne skat kendes først med sikkerhed, når regnskabsåret er afsluttet, og de endelige tal foreligger.

Acontoskat er derimod a conto-betalinger, som selskabet indbetaler løbende i løbet af indkomståret, baseret på et skøn over det forventede overskud. Formålet med acontoskatten er at sprede skattebetalingen over året i stedet for, at hele beløbet forfalder på én gang, når regnskabet er færdigt. Det svarer til den måde, man kender fra B-skat for personligt ejede virksomheder.

Hvordan fastsættes acontoskatten?

Acontoskatten beregnes typisk ud fra selskabets skattepligtige indkomst i de to foregående indkomstår. Skattestyrelsen udsender som udgangspunkt to rater om året, en i marts og en i november, som selskabet skal betale, medmindre selskabet selv vælger at tilpasse beløbet.

Det er muligt at frivilligt forhøje sin acontoskat, hvilket kan være en fordel, hvis man forventer et markant bedre resultat end tidligere år, da man derved undgår en stor restskat med tilhørende renter senere. Omvendt kan man i nogle tilfælde nedjustere eller fravælge en rate, hvis man ved, at selskabets indkomst vil falde betydeligt, men her skal man være opmærksom på, at en for lav indbetaling kan udløse rentetillæg, hvis det viser sig, at indkomsten alligevel blev højere end forventet.

Hvad sker der, hvis acontoskatten ikke matcher den endelige skat?

Når selskabets årsrapport og selvangivelse er færdige, og den endelige selskabsskat er beregnet, sammenholdes dette beløb med de acontobeløb, der allerede er indbetalt. Der kan opstå to scenarier:

• Har selskabet betalt for lidt i acontoskat i forhold til den endelige skat, opstår der en restskat, som skal betales, og som pålægges et procenttillæg (en slags rente) for den periode, der er gået.
• Har selskabet betalt for meget i acontoskat, får selskabet overskydende skat retur, typisk med en lille godtgørelse oven i.

Det er derfor en god idé løbende at følge med i selskabets forventede resultat hen over året, så acontobetalingerne i videst muligt omfang matcher den reelle indtjening. Mange virksomhedsejere, der arbejder med markedsføring og vækst, for eksempel via digitale annoncekanaler, oplever store udsving i omsætningen hen over året. Hvis du er i gang med at skalere din markedsføringsindsats, kan det derfor være relevant også at læse om, hvordan du vælger det rette samarbejde, som beskrevet i artiklen 5 ting du skal vide, før du vælger Google Ads-bureau, så din vækststrategi og din skatteplanlægning hænger fornuftigt sammen.

Hvornår og hvordan betaler du den endelige selskabsskat?

Fristerne for betaling af selskabsskat afhænger af, om der er tale om acontoskat eller den endelige restskat efter årsopgørelsen.

Frister for acontoskat

De ordinære acontoskatterater forfalder normalt:

• Første rate: 20. marts
• Anden rate: 20. november

Hvis selskabet ønsker at indbetale en frivillig ekstra acontoskat for at undgå rentetillæg på en forventet restskat, skal dette som udgangspunkt ske inden udgangen af november i indkomståret.

Frister for den endelige skat (restskat)

Den endelige selskabsskat opgøres, når selskabets selvangivelse er indberettet, hvilket som hovedregel skal ske senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. For selskaber med kalenderårsregnskab, altså regnskabsår der følger 1. januar til 31. december, betyder det en indberetningsfrist omkring udgangen af juni året efter.

Selve restskatten, altså differencen mellem den endelige skat og de allerede indbetalte acontorater, forfalder til betaling den 20. november i året efter indkomståret. Betales restskatten for sent, tilskrives der rente fra forfaldsdatoen, og i nogle tilfælde kan Skattestyrelsen pålægge yderligere gebyrer ved gentagne overskridelser.

Sådan betaler du

Betalingen foregår digitalt gennem selskabets skattekonto hos Skattestyrelsen. Her kan selskabet se både opkrævede acontorater, eventuel restskat og overskydende skat samlet ét sted. Det anbefales at have styr på likviditeten op mod betalingsfristerne, særligt i virksomheder med sæsonudsving, så man undgår at skulle låne til at dække skattebetalingen i sidste øjeblik.

Driver du virksomhed inden for en branche med store løbende investeringer, for eksempel klinikdrift med dyrt udstyr og lokaleindretning, er det ekstra vigtigt at have en solid økonomisk plan, der tager højde for både driftsudgifter og skattebetalinger. Her kan det være nyttigt at kigge nærmere på erfaringerne beskrevet i Sådan undgår du de dyreste fejl, når du åbner klinik i Danmark, som også berører den økonomiske planlægning omkring etablering og drift.

Konsekvenser ved manglende betaling

Hvis et ApS ikke betaler sin selskabsskat til tiden, risikerer selskabet renter og i yderste konsekvens inddrivelse via Gældsstyrelsen. Gentagne eller alvorlige tilfælde af manglende skattebetaling kan desuden få konsekvenser for selskabets kreditvurdering og i sjældne tilfælde føre til tvangsopløsning, hvis selskabet ikke kan honorere sine forpligtelser over for det offentlige. Det er derfor afgørende, at selskabets ledelse løbende holder øje med både acontobetalinger og den forventede årlige skattebyrde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er selskabsskattesatsen for et ApS i Danmark?

Selskabsskattesatsen udgør 22% af selskabets skattepligtige indkomst. Satsen gælder for alle anpartsselskaber uanset størrelse eller branche, og der findes ikke progressive trin som i personskatten. Satsen har ligget stabilt siden 2016, men det anbefales løbende at følge med i eventuelle lovændringer via Skattestyrelsens officielle informationskanaler.

Skal et ApS betale skat, selvom det ikke har udbetalt udbytte?

Ja, selskabsskatten beregnes af selskabets overskud, uanset om overskuddet bliver i selskabet eller udbetales som udbytte til ejerne. Udbytteskat er en separat beskatning, der pålægges anpartshaveren personligt, når pengene rent faktisk udloddes. Selskabsskatten betales altså uafhængigt af, hvad der efterfølgende sker med overskuddet.

Hvad sker der, hvis mit ApS har underskud?

Har selskabet underskud i et givet indkomstår, betales der ingen selskabsskat for det pågældende år. Underskuddet kan som udgangspunkt fremføres og modregnes i fremtidige års skattepligtige overskud, hvilket kan reducere selskabsskatten i de efterfølgende regnskabsår, så længe selskabet fortsat driver aktiv virksomhed.

Kan jeg selv beregne og indberette selskabsskatten uden revisor?

Det er juridisk muligt selv at indberette selskabets selvangivelse, men mange skattemæssige korrektioner, fradragsregler og afskrivningsregler kan være komplekse. De fleste ApS-ejere vælger derfor at bruge en revisor eller erfaren bogholder for at sikre korrekt beregning og undgå fejl, der kan medføre efterregulering, renter eller i værste fald sanktioner fra Skattestyrelsen.